Flyrejser til Zimbabwe
Vælg vinduespladsen på flyrejsen til Harare, og se, hvad Zimbabwes hovedstad handler om, når du flyver henover dens skyline. Den har trækplastre som en moderne metropol, men du er aldrig langt fra naturen.
Når du besøger Zimbabwe, er det fristende at tage direkte på safari eller skynde sig til Victoria-vandfaldene, som ligger på grænsen til Zambia. Men Harare er en af de mest attraktive hovedstæder i det sydlige Afrika, så det er værd at bruge noget tid på at udforske den. Gå langs de brede avenuer beklædt med jord i en støvet rød farve med vildtvoksende planter og blomster. Der er mange smukke parker og haver, museer og markeder med kunsthåndværk, for ikke at tale om nogle af de bedste kaffehuse, restauranter og lounges på kontinentet. The Book Cafe har for eksempel blomstret i årtier som et sted, hvor byens kreative hoveder mødes, mens Garwe Restaurant serverer de bedste lokale retter til både turister og fastboende.
Du må ikke glemme kvaliteten af de naturparker, Zimbabwe er kendt for, og Harare er ingen undtagelse. Tag en tur ud til dyrereservatet Wild is Life for at se nogle af Afrikas elskede dyr tæt på.
Harare er en by, der ser lovende ud; især siden Zimbabwe indførte amerikanske dollars som den reelle møntfod, hvilket har opfordret til investeringer i hovedstaden. Regeringen hører hjemme i Harare, ligesom den er industrielt midtpunkt og handelscentrum for Zimbabwe samt et sikkert og afslappet sted, hvor de lokale byder dig velkommen med et smil.