Flyrejser til USA
Amerikas fjerdestørste by er mange ting for dens 2,2 millioner indbyggere – og for de mange turister, der hver år ankommer med fly til Houston. Det er en energisk hovedstad, rodeo-by, rumfartsinnovatør, international kunstdestination og ydermere hjem for nogle af de bedste restauranter i syden.
Lige som byens hjemstat, Texas, er det umuligt at definere Houston. Den blander de gamle sydlige stereotyper om gæstfrihed og cowboys i det vilde vesten med den velhavende skyline og finansdistrikter i en by bygget på olie. Som en af de eneste amerikanske byer, der ikke er begrænset af områdelove, ligger disse mange facetter side om side, hvilket betyder, at hver gade er en uforudsigelig blanding af nyt og gammelt. Det er en by, hvor det er lige så nemt at se en forestilling i operahuset, som det er at finde et par autentiske, håndlavede cowboystøvler. Og det er, hvad der gør byen til en anderledes rejsedestination.
Houston har tre forskellige horisonter markeret af fantastiske skyskrabere, der rejser sig over grønne boligområder. De er fyldt med verdensberømte museer, moderigtige shoppingområder såsom The Galleria samt kunstgallerier, herunder Museum of Fine Arts Houston.
Rothko Chapel er stedet, hvor kunst møder meditation, et fredfyldt sted for Houstons lokale beboere, mens Space Center Houston, hvor NASA hører til, er enhver rumentusiasts drøm – og det eneste sted i verden, hvor du kan opleve, hvordan det føltes at være på en mission, da astronauten sagde: "Houston, vi har et problem."
Med over 11.000 restauranter er der noget for en hver smag, det er derfor ikke underligt at Houstonians ofte spiser ude. Forbered dine smagsløg på noget af det bedste mad, og de største portioner, i Texas.